Vægure

Der findes vægure til enhver indretningssmag

Nogle gange er det bare nødvendigt at kunne se, hvad klokken er uden at skulle hive telefon eller armbåndsur frem.

Men det er ikke det eneste, som væguret kan! I en overgang var uret ved at miste sin charme, netop fordi, at vi alle havde ure med os. I dag ser vi dog, at uret er kommet tilbage som en charmerende del af indretningen og dermed som mere end bare et funktionelt stykke design.

Sort, hvid, med tal – den klassiske

Det helt klassiske vægur har en hvid baggrund, sorte visere, har tal, eller i hvert fald noget, som indikerer timerne og minutterne imellem – og det er stadig en klassiker i året 2019.

For denne model er ekstremt stilren og har en evne til at kunne snige sig ind i ethvert køkken eller enhver stue uanset hvad.

Og netop denne type vægur er fantastisk, hvis du godt vil fuldende det der stilrene image i indretningen. Her handler det nemlig om, at uret er simpelt og funktionelt. Det kommer ikke til at tage vildt meget plads på væggen. Til gengæld sørger det for, at væggen ikke er helt bar og tom, uden at det rent faktisk trækker opmærksomheden til sig!

Uret som ikke har en skive

Nogle gange, så vil man godt prøve noget, som er lidt sjovere, og som måske indbyder lidt mere til en samtale end det klassiske vægur. Det klassiske ur er godt – men det er set før.

Hvad nu, hvis dit vægur slet ikke havde en urskive? Ja, du kender dem faktisk allerede. Det er de sjove ure, hvor man bare hænger tal og visere op på en væg, hvor de så kører rundt.

Der er flere fordele ved dette! Først og fremmest kommer væggens naturlige farve til at virke som urskivens farve. Dette kan give et rigtigt sjovt udtryk, og du kan få et ur, der har masser af personlighed på denne måde.

Men udover dette, så er mulighederne for ophæng også bare uendelige. Over borde, i loftet, i hjørnet – uanset hvilken stil du går efter, så charmerer dette vægur.

Spændende former og dristige materialer

Nogle gange, så skal man altså bare tænke helt ud af boksen – eller cirklen, som uret jo er. For hvad nu, hvis uret var en sekskant? Hvad nu, hvis uret faktisk bare var firkantet i stedet for rundt?

Jo, det er en større og større trend i disse dage. Dette kobles tit sammen med andre materialer, som er mere interessante end før. Hvad med et sekskantet ur i marmor? Eller hvad nu, hvis der var tale om et ur af cement?

Alle disse muligheder tilføjer spændende chancer for personlig indretning. Kan du lide det rå, næsten industrielle udtryk, så er cementuret perfekt til dette. Er du god til at indrette med spædende og skæve former? Så kan det være, at sekskanten skal være dit valg.

Uanset hvad, så er det her, at du finder alle de mere skæve muligheder for at indrette sjovere end nogensinde før!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *