Ukrudt i fliserne

Fliser i haven er ikke vedligeholdelsesfrit

Ukrudt i fliserneStørstedelen af vores have er belagt med fliser. Da jeg så det var min første tanke at det ville blive dejligt nemt at holde for så skulle jeg ikke slå så meget græs.

Men virkeligheden har vist at det ikke er helt så nemt endda. For mellem fliserne vokser der (selvfølgelig) masser af ukrudt op. Som førstegangs husejer havde jeg ikke lige set den komme, eller rettere jeg vidste selvfølgelig godt at der kom ukrudt mellem fliserne, men havde ikke i min vildeste fantasi tænkt at det gik så stærkt som det gør.

Jeg når knap nok at blive færdig med at fjerne ukrudt mellem fliserne, før der vokser nyt ukrudt op der hvor jeg startede.

 

Derudover har mange af fliserne også fået flisepest. Det er kommet efter års manglende vedligeholdelse fra de tidligere ejere af vores hus. Det kræver en ordentlig omgang at komme til bunds i det og så vidt jeg har kunne læse mig frem til, så kommer det også igen.

Så min konklusion er at fliser i haven er bestemt ikke er vedligeholdelsesfrit.

Når vi får afsluttet mange af vores andre husprojekter så kunne jeg godt finde på at hyre en havearkitekt til at få lidt inspiration til at indrette vores have lidt anderledes og gøre den endnu nemmere at vedligeholde.

Det kunne hvert fald være rart ikke at skulle bruge alle weekender på at fjerne ukrudt mellem fliserne, men at der også var tid til bare at nyde den. Måske jeg lever i en drømmeverden? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *